De bedste Online Casino - De Største Casino Bonus

Masser af danske poker profiler videre i WSOP Main Event

Skrevet af admin den 9. juli 2010

WSOP Main Event dag 1D havde masser af danske pokerspillere til start, hvor i alt 21 danske spillere havde valgt at betale de $10.000 for deltagelse i årets verdensmesterskab. Dette blev også dagen hvor en række af Danmarks største pokerprofiler lagde vejen forbi Main Event, og dette med succes til følge for langt de fleste.

Jakob Rasmussen gjorde flot figur

Allerbedst blev førstedagen for Jakob ”Sasuke” Rasmussen, der kunne skrive imponerende 83.950 chips på posen ved dagens afslutning. Den danske pokerpro fik dermed næsten tredoblet startstack på 30.000 chips, hvilket lover godt for resten af turneringen for den skrappe fynbo.

Dette var naturligvis ikke det eneste danske poker lyspunkt, idet andre stærke danske kort også formåede at samle en solid chipstack på dag 1D. Blandt de førende danske spillere finder man Jakob Tøstesen med 69.350 chips og Jack Rosenfeldt med omkring 60.000 chips, hvilket ser fornuftigt ud med danske øjne i forhold til fortsættelsen af WSOP Main Event.

En række spillere fra den gamle garde af pokerspillere i Danmark gik ligeledes videre. Her ser det bedst ud for Martin Vendt og Claus Vallø, der gik videre med henholdsvis 65.000 og 61.950 chips i posen. Af andre overlevende profiler finder man også WPT og WSOP vinder Theo Jørgensen (ca. 37.000 chips), EPT vinder Mads Andersen (29.625 chips) og EPT vinder Peter ”Zupp” Jepsen (ca. 10.000 chips).

Mindst 14 spillere videre

Efter vores oplysninger skulle i hvert fald 14 danske spillere være gået videre med sikkerhed fra dag 1D, men flere dukker formentlig op når officielle chip counts foreligger. Disse spillere kan se frem til dag 2B i morgen sammen med spillere fra dag 1B, mens spillere fra dag 1A og 1C mødes ved filten i dag.

Share
Dette indlæg blev skrevet fredag, 9. juli 2010 klokken 11:57 og kan findes under katagorien Poker Turneringer. Du kan følge alle kommentarer gennem vores kommentar RSS 2.0 Feed. Du kan give din egen kommentar, eller Trackback fra dit eget site.

Skriv en kommentar

Security Code: